søndag, december 05, 2010

5. december

2. adventsspeciale. Sidste søndag handlede det om Fie, der skulle rejse til London men i dag skal det handle om Mette B., der også er kendt for at bage mange lækre kager og grundlægger af Streetsigners! Har spurgt Mette et par jule-spørgsmål.

Værsgå!


Hvordan holder du dig bekæftiget med alle dine projekter kørende, og samtidigt at have en kæmpestor succes med Streetsigners, som vi alle har en glæde af?


Jeg tror det simpelthen bare handler om at have hjertet med i det, man gør. Brænder man for det, er det sjovt, og så kan man nå helt vildt meget. Generelt arbejder jeg nok ret hurtigt og effektivt, når jeg er på, men jeg kæmper stadig for at sætte mig selv i den fantastiske flowtilstand, hvor man virkelig får en masse fra hånden. Og så er et andet tip også: Bare gør det. Gør det, simpelthen. Gå i gang, sæt skibe i vandet. Send mail, aftal møder, sæt i gang. Fortæl andre om dit projekt, så du ikke kan trække i land - og så er der virkelig ikke noget så motiverende som at se resultater.


Du er efterhånden begyndt at blive kendt for dine berømte mettiske cupcakes, og deler altid med glæde dine opskrifter eller billeder af de kager, du bager. Har du mon nogen særlige jule-kager du fast bager?

Nej, jeg har ingen særlige julekager. Generelt siger tørre småkager mig ikke så meget. Har lige købt tre kageforme, så i år bliver måske den første gang, at der kommer gang i noget julebagværk? Men til gengæld er jul for mig lig med havregrynskugler fra Brugsens Børnekogebog, marcipan- og nougatkonfekt og ris a la mande med masser af vanilje og mandler. Det holder jeg mig slet ikke tilbage med.


Hvordan holder du jul? Hvad går du mest efter når det er jul?

Jeg har faktisk ingen fast jul, fordi min familie mere eller mindre er spredt for alle vinde. Indtil for cirka fem år siden holdt vi dog altid julen hos min farmor og farfar, og det var dejligt. Det er især maden jeg forbinder med jul. Jeg elsker brun sovs helt ubærligt meget. Og konfekten. Og ellers er julen forbundet med ikke at lave en skid. Overhovedet. Bare ligge på langs og læse en hel masse bøger i juledagene. At være sammen med mennesker og alligevel slappe af. Det er jo en dejlig kontrast til hverdagens mange krav.
 
Ønsker I at læse mere - eller snuse lidt til Mette, så besøg hendes blog her: http://www.mebbe.dk/

Ingen kommentarer: